Anbefalinger for valg af reguleringsventiler
Vælg den rigtige reguleringsventil
Der bør tages højde for følgende for at sikre det rette valg til den aktuelle applikation:
- Driftsforhold
- Maksimumflow
- Minimumflow
- Kontinuerligt flow
- Maksimumindløbstryk
- Minimumindløbstryk
- Ønsket udløbstryk
- Rørstørrelse
AVK tilbyder et online værktøj til beregning af reguleringsventilens dimensioner samt en mere detaljeret og omfattende service. Vores online værktøj giver anbefalinger til reguleringsventilens dimensioner, men tager ikke hensyn til detaljeret information om rørledningen. For detaljeret og omfattende dimensionering anbefaler vi, at du henvender dig til din lokale AVK-kontakt. Gå til vores online værktøj (engelsk).
Gå til varianter og konfigurationer for at se vores fulde produktudvalg og se alle vores reguleringsventiler i Produktsøgeren, hvor du også finder detaljer omkring vores standard udvalg.
Vigtigheden af snavssamlere og afspærringsventiler
Det anbefales at installere en snavssamler ved indløb for at undgå urenheder, der kan beskadige reguleringsventilen. Afspærringsventiler på hver side af reguleringsventilen faciliterer idriftsættelse og vedligehold.
AVK skydeventiler leveres i mange forskellige konfigurationer. Til afspærring af reguleringsventiler anbefaler vi vores standard flangeventiler med kort byggelængde eller varianten forberedt for aktuator. Find mere information i sektionen med skydeventiler.
Brug af udluftningsventiler
I mange tilfælde anbefales det at installere en udluftningsventil ved indløbet af reguleringsventilen for at undgå luftlommer i systemet. Luftlommer kan medføre øget energiforbrug og øgede driftsomkostninger, tryktab og øget risiko for vandslag.
AVK udluftningsventiler leveres i mange forskellige varianter. I forbindelse med installation af reguleringsventiler anbefaler vi vores kombinationsudluftningsventiler af duktiljern eller forstærket polyamid.
Bliv klogere på, hvorfor du bør bruge udluftningsventiler til vand- og spildevandsapplikationer.
Batteridrevne IoT-sensorer til monitorering af tryk og flow
Data fra monitorering af tryk og flow ved reguleringsventilens indløb og udløb kan bruges til at kontrollere, vedligeholde og optimere ventilen og dermed sikre optimal ydeevne.
Tryk- og flowsensorer fra AVK Smart Water er batteridrevne IoT-sensorer, der leverer data direkte fra forsyningsnettet til AVK Smart Water's dedikerede softwareplatform VIDI Cloud eller til ethvert andet foretrukket IT-system som fx GIS eller SCADA.
Læs mere om batteridrevne IoT-sensorer her.
Download PDF: Monitorering af trykreduktionsventilens indgangs- og afgangstryk kan optimere driften af forsyningsnettet