Investering i AVK ventiler giver sikkerhed for rent drikkevand
Det er vigtigt, at kvalitet og sikkerhed kan dokumenteres. Derfor har godkendelsesinstitutter etableret en række krav til ventilkomponenter og færdige ventiler.
Disse godkendelser er især vigtige for drikkevandsapplikationer, hvor det er afgørende, at komponenterne ikke må udgøre en risiko for forurening og ikke må påvirke smag og lugt. Nogle af disse godkendelser omhandler specifikt materialer såsom gummi, epoxycoating, plast og messing, og andre godkendelser omhandler hele ventilen og dens funktion. Overraskende, er der meget få paneuropæiske standarder. I stedet fastsættes standarder på nationalt plan, og nogle gange endda af de lokale vandværker i de respektive lande.
Vi går forrest, når det gælder gummikvalitet
Tyskland har sin egen standard for gummi, der benyttes til drikkevandsapplikationer. Det samme gælder for flere europæiske lande samt blandt andet USA, Kina og Australien. I alt er der mere end 20 forskellige standarder for gummi verden over.
I dag er AVK den eneste ventilproducent med egen gummifabrik. Vi har udviklet gummi til drikkevand, som vi mener er universelle, da de opfylder den bredest mulige række af godkendelseskrav. Dog har nogle lande såsom Japan og Sydkorea nogle specifikke krav, hvor specielle blandinger er nødvendige.
Anders G. Christensen, Salgs- og Udviklingsdirektør hos AVK GUMMI A/S fortæller: "AVK's slutbrugere forventer, at vi hjælper dem med at finde rundt i virvaret af standarder, selvom det ikke er en nem opgave. Selv myndighedskravene kan ændre sig og antallet af påkrævede godkendelser stiger hvert eneste år, samtidig med at mange af de eksisterende godkendelser konstant gennemgår revisioner".
AVK spiller en aktiv rolle, ikke kun med at opfylde lovmæssige krav, men også i forhold til at hjælpe med at etablere dem. "På nuværende tidspunkt arbejder vi med de tyske myndigheder for at hjælpe med at definere og sikre en overgang til et nyt godkendelsessystem, der er endnu bedre end det foregående," siger Anders G. Christensen.
Opmærksomhed på messing og epoxy
Det er klart, at materialer som messing og epoxycoating også er af stor betydning, da de, hvis de ikke er valgt eller anvendt korrekt, også kan forurene drikkevandet. For eksempel har nye EU-standarder for messing resulteret i en positivliste over godkendte messingmaterialer, som skal sætte grænser for cadmium- og blyudledning, der kan migrere ind i drikkevandet. Derfor har AVK implementeret et nyt messingmateriale til alle komponenter, som er i kontakt med drikkevand. Desuden benytter AVK kun epoxyproducenter, som har opnået de vigtigste drikkevandsgodkendelser, og coatingprocessen på vores fabrikker følger nøje de henstillinger, der er defineret af epoxyproducenterne. Desuden er vores coatingproces GSK-godkendt.
Bevis for kvalitet og sikkerhed
Niels Jørgen Hedegaard, Kvalitetschef hos AVK International A/S, tilføjer: "Myndigheder såsom tyske DVGW, britiske WRAS, franske NF og hollandske KIWA tilbyder standarder og godkendelser for færdige ventiler, og disse er også anerkendt og accepteret af andre lande, som på nuværende tidspunkt ikke har egne godkendelsesregulativer. Ved at opnå og vedligeholde de mest anerkendte godkendelser inden for vand, kan vi garantere vores kunder, at AVK-ventiler altid lever op til højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder".
En stor investering
For at opnå nye godkendelser og vedligeholde eksisterende kræver det en stor investering af tid og penge. "Hver godkendelse kræver en stor mængde af dokumentation og papirarbejde, og det kan ofte tage uger eller måneder at arbejde sig igennem hele godkendelsesprocessen", fortæller Niels Jørgen Hedegaard. Hvert tredje til femte år er der krav om recertificering, og hele denne proces kræver fabriksaudits, test af produkter og gennemgang af dokumentation.
Omkostningerne er derfor betydelige. "Det er en stor udgift, det er der ingen tvivl om," siger Niels Jørgen Hedegaard, "men vi betragter det som en langsigtet investering. Ved at teste kvaliteten og sikkerheden af vores ventiler op mod standarderne, sikrer vi, at kunderne altid kan stole på AVK's ventiler, i modsætning til andre ventiler på markedet, som ikke opfylder de strenge lovmæssige standarder."
Beskyttelse af vores drikkevand
Drikkevand er en begrænset ressource. Derfor er det af afgørende betydning, at vi gør vores bedste for ikke at forurene det, når det distribueres til forbrugerne. AVK er en global aktør inden for ventiler og forpligter sig til at bidrage til sikkert drikkevand ved at producere de bedste ventiler til vandforsyning.
Derfor giver en investering i AVK-ventiler en sikkerhed for rent drikkevand.